Før operationen
Forundersøgelse
Før operationen skal du have taget mål til den nye linse. Hvis du er kontaktlinsebruger må du ikke have kontaktlinser på 3 dage før. Det foregår hos en sygeplejerske, som også informerer dig omkring operationen. Ved forundersøgelsen laves der recept og bookes operations- og kontrol tider, disse tider får du med på skrift. Der går som regel 2-3 uger mellem hver operation.
Før operationen
Du skal købe øjendråber på apoteket. Præparatet hedder Tobradex og du kan hente en flaske svarende til hver operation. Du kan i alt hente 3 flasker, så der er en reserve hvis du løber tør før tid. Recepten vil ligge på apotekets server, dvs. at du ikke får en gul recept med i hånden.
Øjendrypning
- Dagen før operationen skal du dryppe det øje der skal opereres, 3 gange, kl. 8-14-21.
- På operationsdagen skal du ikke dryppe om morgenen.
- Når du kommer hjem fra operation skal du dryppe eftermiddag og aften.
- Herefter skal du fortsætte med 1 dråbe 3 gange daglig i 3 uger.
- Husk at vaske hænder før øjendrypning.
- Hvis du har behov for en hjemmesygeplejerske til at dryppe øjne, arrangerer vi dette ved forundersøgelsen.
- Hvis du i forvejen drypper med andre øjendråber, aftaler vi ved forundersøgelsen hvordan du skal dryppe i forbindelse med operationen.
Operationsdagen
På operationsdagen
Du skal være rask. Hvis du observerer tegn på infektion eller sættes i behandling for infektion (fx blærebetændelse, tandbyld, lungebetændelse) umiddelbart før den planlagte operation, bedes du kontakte klinikken.
- Du må spise og drikke som du plejer.
- Du skal tage din vanlige medicin, men udelade vanddrivende medicin.
- Du skal undlade make-up og ansigtscreme.
- Du skal regne med at være i klinikken i ca. 2 timer på operationsdagen.
- Du skal ikke selv køre bil på operationsdagen. Hvis du har brug for kommunens kørselsordning/ Falck replika ure skal du selv sørge for at bestille ud og hjem transport.
Ved operationen
Dit øje bliver ved ankomst dryppet med øjendråber som bedøver øjet og som udvider din pupil. Hvis du har brug for en afslappende tablet får du den samtidig med dråberne. Når pupillen er stor bliver du kaldt ind på operationsstuen. Her skal du sidde i en tandlægestol som lægges bagover. Dit øje bliver vasket og du får lagt et tyndt papirstykke over ansigtet. Personalet sørger for at du frit kan trække vejret. Selve operationen foregår med ultralyd. Den naturlige linse fjernes og erstattes med en lille acryl linse. Det kan i sjældne tilfælde blive nødvendigt at sy det lille operationssår. Efter operationen får du en forbinding for det opererede øje. Denne forbinding må fjernes efter et par timer liqui-glide, men må gerne sidde på til du går i seng. Når operationen er overstået kan du tage hjem.