Hvad er grå stær?
Generel viden
Grå stær er uklarhed i øjets linse. Fordi lyset skal igennem linsen, for at ramme nethinden, vil uklarhed i linsen give sløret syn. Øjets linse ligger lige bag regnbuehinden og pupillen bruges til at fokusere lyset på nethindens gule plet. Når linsen får grå stær bliver den dermed uklar og lyset brydes ujævnt.
Grå stær kan være medfødt, men opstår oftest hos personer over 60 år. Den eneste behandling er operation, hvor den naturlige linse erstattes af en acryl linse.
Problemet med disse uklarheder er at de kan give tiltagende nærsynethed, sløret syn og dobbeltsyn, for et eller begge øjne hver for sig. Der kan opstå problemer med læsning, på trods af briller og optræde generende blænding. Særligt billygter kan give ure gener med spredning af lyset, iform stjerner.
Mange har oplevet at det er vanskeligt at køre bil i mørke og i regnvejr.
Synet nedsættes gradvist og nogle oplever at synet til sidst, er blevet så nedsat at kørekortet er i fare.
Bygningsfejl / Astigmatisme
De fleste mennesker har en lille skævhed i øjets hornhinde, det kaldes en bygningsfejl. Hvis bygningsfejlen er lille, generer den ikke og der er ingen grund til at korrigere den. Er bygningsfejlen større, er det nødvendigt at korrigere den med en brille eller kontaktlinse for at opnå et godt syn.
Nogle patienter har således en bygningsfejl af en størrelsesorden som forventes at kræve brillekorrektion efter en grå-stær operation, for at opnå et godt syn.
Ønsker du at få et bedre afstandssyn uden briller, findes nu en mulighed for at korrigere for bygningsfejl ved at lægge en speciallinse (torisk linse), ind i øjet under operationen.
Operationen behandler således både bygningsfejl og grå stær på samme tid. Det endelige syn uden briller bliver bedre og chancen for at kunne undgå briller øges. Du skal dog regne med stadig at skulle bruge læsebriller.
Holbæk øjenklinik råder over de nyeste og mest avancerede apparatur til udmåling og placering af disse special-linser.
Efter en operation af bygningsfejl kombineret med grå stær, skal det kontrolleres om linsen ligger korrekt. I sjældne tilfælde rykker linsen sig efter operationen. Er dette tilfældet, er det nødvendigt at rette linsen så den ligger rigtigt. Det gøres ved et lille indgreb, som udføres uden beregning.